Spørgsmål og svar

Tandlægeskift

“Jeg ønsker at skifte tandlæge. Hvordan bærer jeg mig ad?”

Svar : Du kontakter klinikken, hvor du ønsker at gå til tandlæge og bestiller en tid. Ved det første besøg på klinikken bedes du medbringe dit sygesikringsbevis. Når du kommer til klinikken, vil klinikassistenten sørge for, at du udfylder en blanket, således at dine røntgenbilleder samt tidligere journalmateriale kan overføres. Alternativt kan du, allerede inden du har tiden, pr. telefon oplyse os om tidligere tandlæges navn. Så vil vi sørge for, at dine røntgenbilleder og journal fra tidligere tandlæge er overført til os, inden du kommer første gang.

Dårlig ånde

”Jeg synes, jeg lider af dårlig ånde. Kan det skyldes tænderne, og hvad kan der gøres ved det?”

Svar: Dårlig ånde kan skyldes bakterier i mundhulen, der danner ildelugtende svovlbrinteforbindelser.

Bakteriebelægningerne kommer typisk pga. dårlig mundhygiejne, og det er belægninger på tænder, tandkød og tunge, der kan give en ubehagelig lugt.

Specielt paradentose med dybe tandkødslommer kan være årsag til problemet. I paradentoselommerne findes bakterier, som man kalder anaerobe. De kan ligeledes findes omkring visdomstænder, der endnu ikke er kommet helt frem.

Er der huller i tænderne, kan bakterierne også samles her. En betændt nerve eller en løs krone kan også lugte grimt.

Mundtørhed kan give dårlig ånde, da der ikke er spyt nok til at give en skyllevirkning i munden, hvorved bakterierne lettere sætter sig fast på tænderne og i tandkødet omkring. Mundtørhed kan bl.a. skyldes forskellige typer medicin eller sygdom i spytkirtlerne.

Flere forskellige sygdomme, f.eks. i mund, næse, svælg, mave m.m. kan også give dårlig ånde.

”Hvad kan jeg gøre?”

  • Børst dine tænder korrekt og rens mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster
  • Benyt en speciel tungeskraber eller en almindelig tandbørste uden tandpasta til at rense din tunge med.
  • Søg tandlæge og få undersøgt om du har caries eller dybe tandkødslommer, så det kan blive behandlet.
  • Benyt zinkholdige sugetabletter som neutraliserer de ildelugtende svovlforbindelser

Tandlægeskræk

“Jeg er meget nervøs for at gå til tandlæge. Hvad kan der gøres, således at jeg er mindre nervøs og ikke har ondt, mens mine tænder ordnes?”

Svar : Først og fremmest er det vigtigt, at du siger til din tandlæge, at du er nervøs. Vi kan så starte med at tage en snak om problemet samt aftale nogle spilleregler for, hvordan behandlingen af tænderne skal foregå.

Det kan bl.a. være et tegn du skal give ( fx løfte armen ), hvis du ønsker at få en pause midt i behandlingen. Det kan også være en god idè at aftale hvor lang tid du højst vil være til tandbehandling af gangen. Hvis det er vigtigt for dig , kan du bede tandlægen fortælle undervejs, hvad der laves og hvorfor.

Før behandlingen er det vigtigt, at du får tænderne bedøvet omhyggeligt. Hos os smører vi overfladebedøvelse på tandkødet, inden der lægges indsprøjtning, således at ubehaget ved stikket mindskes.På vores klinik har vi desuden lattergas, der på nogle har en afslappende og beroligende effekt. Visse tandbehandlinger kan klares udelukkende ved brug af lattergas, men hyppigt er det nødvendigt at bruge indsprøjtning ( evt. kombineret med lattergas ) for at opnå total smertefrihed.Vi kan desuden tilbyde dig at høre afslappende musik på en af vores discmen. I venteværelset har vi et udvalg af CD ́er . Du er også velkommen til at tage din egen favorit CD med hjemmefra.

Tandforsikringer

“Jeg har været så uheldig at knække en tand. Jeg har en tandskadeforsikring, som evt. skal dække skaden. Hvordan griber jeg det an?”

Svar: Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab, som derefter sender dig dine egne anmeldelsespapirer samt en tandlægeerklæring, som du medbringer til den aftalte tid hos tandlægen. Din tandlæge laver en undersøgelse af skaden og tager de nødvendige røntgenbilleder . Ud fra dette udfylder din tandlæge erklæringen og sender den til forsikringsselskabet. Først når forsikringsselskabet har taget stilling til sagen, kan den endelige behandling udføres. Der må dog godt laves den nødvendige akutte behandling af skaden med det samme.

Smerter ved visdomstand

“Jeg har en visdomstand, der er på vej frem. Tandkødet over tanden er hævet og det gør ondt i området. Er der noget jeg selv kan gøre ved det?”

Svar: Du kan i første omgang skylle munden i 0,2% klorhexidin ( fås i håndkøb på apoteket ) to gange om dagen. Samtidig bør du hurtigst muligt tage kontakt til din tandlæge, så det kan blive undersøgt om tanden blot er på vej fremtil normal position, eller om det er nødvendigt at fjerne tanden for at undgå gentagne problemer. Et røntgenbillede kan vise i hvilken retning, tanden vokser. Det er vigtigt at vide af hensyn til prognosen for tanden.

Tandbørstning på børn

“Jeg har et lille barn med mælketænder. Hvor tit skal jeg børste barnets tænder,- og hvilken type tandpasta bør jeg vælge?”

Svar: Vi anbefaler, at tænderne børstes af en voksen hver morgen og aften. Et barn skal være 10-12 år førend det selv kan børste tænderne godt nok.Så snart at mælkekindtænderne er brudt frem, skal du bruge en almindelig voksentandpasta med fluor, men det er vigtigt, at du kun bruger en lille smule svarende til spidsen af barnets lillefinger. Det er desuden en god idé at bruge tandtråd mellem tænderne. Inden mælkekindtænderne kommer frem, er det ikke nødvendigt at bruge tandpasta og tandtråd.

Tandkødsbetændelse

“Jeg har problemer med at mit tandkød bløder, når jeg børster tænder. Skyldes det paradentose,- og hvad kan der gøres ved det?”

Svar: Ved det almindelige tandeftersyn på vores klinik, holder vi også øje med, hvordan dit tandkød har det samt tjekker, om du er ved at få paradentose. Et blødende tandkød kan både skyldes tandkødsbetændelse og paradentose.Tandkødsbetændelse er forstadiet til paradentose. Tandkødsbetændelse kan helbredes helt ved grundig tandrensning samt korrekt tandbørstning og brug af mellemrumsrensere ( fx tandtråd, tandstikkere m.m. ) Hvis du har paradentose, vil vi sammen lave en behandlingsplan for, hvordan det bedst gribes an, således at situationen kommer under kontrol

Tandsmykker

“Jeg vil gerne have et tandsmykke på en af mine fortænder. Er det skadeligt?”

Svar: Nej for tandsmykket limes fast uden på tanden. Det kan fjernes igen, uden at der sker skade på tanden.

Blegner, blister eller aphter

“Jeg får af og til nogle smertefulde, hvidlige sår i munden. Hvorfor kommer de? Kan de behandles?”

Svar: De hvidlige sår kaldes på fagsprog aphter og i daglig tale blegner eller blister. De skyldes en virus. Har der først været et udbrud, er der en tendens til at de kommer igen i perioder, hvor immunforsvaret er svækket, fx som følge af stress, forkølelse o. lign. Sårene smitter ikke.

Angrebene kan forebygges ved at spise Longo-Vital tabletter, der købes i håndkøb på apoteket, Supermarkeder og lignende steder. Anbefalet dosis er 6 tabletter pr. dag i minimum 2 måneder for at der opnås den ønskede effekt.

Når der er et udbrud af aphter, kan de duppes med 0,2% klorhexidin på en vatpind 2 gange dagligt. Der er desuden nogle, der får lindring ved at smøre Zendium tandpasta på sårene. Ligeledes mindsker daglig brug af Zendium tandpasta antallet af udbrud. Er aphterne meget store og smertefulde, kan tandlægen udskrive en recept på Kenalog salve, som skal påsmøres angrebene.

Gode råd

Herunder kan du læse gode råd og spørgsmål omkring:

  • Tandlægeskift
  • Dårlig ånde
  • Tandlægeskræk
  • Tandforsikring
  • Smerter ved visomstand
  • Tandbørstning på børn
  • Tandkødsbetændelse
  • Tandsmykker
  • Blegner, blitser eller aphter
Se vores behandlinger