Overordnet set kan man skelne mellem to forskellige årsager til, at dine tænder bliver misfarvede. Der er de organiske misfarvninger og de uorganiske misfarvninger.
De uorganiske misfarvninger er dem, som opstår under dannelsen af tanden som følge af arvelige sygdomme, medicin eller et slag på mælketanden. Denne type misfarvninger ligger oftest dybere i tanden, hvorfor de er sværere at blege.
Hos Tandlægeteamet i Aarhus N hjælper vi dig gerne med at få bleget dine tænder. Læs mere nedenfor.
I vores klinik på Tordenskjoldsgade udfører vi blegebehandlinger med de mest sikre produkter på markedet, og blegningerne udføres som hjemmeblegning med individuelt fremstillede blegeskinner, da det er mest skånsomt for din tænder og giver et flot resultat.
Du skal besøge vores klinik for at få en undersøgelse og tandrensning, så vi kan undersøge dine tænder for eventuelle kontraindikationer før blegningen og sikre, at dine tænder er rengjorte, inden vi tager et aftryk og starter selve blegningsprocessen.
Vi tager aftryk af både over- og underkæben og laver præcist tilpassede skinner til dine tænder. Når du får udleveret skinnerne, vil du få en grundig instruktion i, hvordan du skal anvende dem derhjemme, herunder hvordan du håndterer selve blegegelen. For at opnå det ønskede resultat, så tager hjemmeblegning ca. 2 uger, hvor de anvendes dagligt. Under selve blegningsprocessen og i de første dage efter, kan tænderne være mere modtagelige over for farvestoffer i mad og drikke. Vores dygtige behandler skal nok vejlede dig grundigt i forhold til det.
Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er nogen garanti for resultatet af tandblegningen. Blegning er en individuel proces, og patienternes modtagelighed for blegning varierer.
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte, som trænger ind i tænderne og ændrer farvemolekylerne, så tænderne fremstår hvidere.
En af fordelene ved, at du hjemmebleger er, at blegeskinnerne kan genanvendes med prisreduktion til følge, hvis det efter nogle år bliver nødvendigt for dig at gentage blegningen.
Der findes på markedet en del forskellige blegemetoder, som ikke er kontrolleret, og som vi ikke kan anbefale, da de giver risiko for skader på tænder eller omkringliggende væv. Derfor skal man også altid komme ind til tandlægen og få den rigtige vejledning af uddannet behandlere.
Se videoen herunder hvor Anne forklarer om brug af gel og skinne.
De organiske misfarvninger er dem, som sker gennem resten af livet. Fordi tænder har en relativt porøs overflade, er det ikke så svært for farvestoffer at trænge igennem. Derfor kan farvestoffer fra mad, drikke og rygning altså være med til at misfarve dine tænder. Specielt kaffe, rødvin, lakrids og tobak kan være slemt i forhold til misfarvning af tænderne.
Derudover er det også en faktor, at vores tænder slides helt naturligt i takt med, at vi bliver ældre. Det er med til at gøre den hvide emalje tyndere, hvorved den underliggende gullige dentin vil skinne tydeligere igennem. Samtidig bliver der også dannet mere dentin inde i tænderne, hvilket også vil gøre, at tænderne fremstår mere gule med alderen.
Og hvis tændernes misfarvning udelukkende skyldes alder og slid, er det desværre ikke muligt at få et ordentligt resultat ved at blege tænderne.
En tandblegning kan være relevant for dig, hvis dine tænder over tid er blevet misfarvet af kaffe, te, rødvin, tobak osv. For rigtig mange mennesker betyder udseendet af ens smil nemlig rigtig meget. Så hvis man først føler, at man har fået gullige eller misfarvede tænder, kan det hurtigt fylde meget. Man begynder måske at smile mindre, fordi man ønsker at skjule sine tænder.
Hvis du har det sådan, vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig på vej tilbage mod hvide tænder og et smukt naturligt hvidere smil. Vi tilbyder flere forskellige behandlinger, alt efter hvilken situation du er i, og hvad du foretrækker.
Ved tandblegning er der visse faktorer, der bør overvejes. Hvis man har blottede tandhalse eller allerede følsomme tænder, kan disse symptomer forværres ved blegning. Det er også vigtigt at bemærke, at tænder med synlige kroner og/eller fyldninger ikke kan bleges. Dog kan nogle fyldninger udskiftes i visse tilfælde for at opnå en mere ensartet tandfarve.
Der er også misfarvninger, der ikke kan bleges. Dette gælder for misfarvninger efter sølvfyldninger, emaljedefekter og/eller tyndslidt emalje, der kan skyldes syreskader. Hvis man har et stort tobaksforbrug, vil en blegning sandsynligvis være forgæves, da misfarvninger ofte vender tilbage hurtigt. Det anbefales også at få behandlet caries, huller i tænderne, før man overvejer blegning, da disse ikke kan bleges og bør prioriteres.
Desuden kan en skæv tandstilling resultere i “skygger”, der får nogle tænder til at virke mørkere. I sådanne tilfælde kan blegning heller ikke afhjælpe problemet. Af sikkerhedsmæssige årsager frarådes blegning til kvinder, der er gravide og/eller ammer.
Går du med tanken om at få bleget dine tænder? Du er altid velkommen til at kontakte os hos Tandlægeteamet for at høre om dine muligheder for en tandblegning.
Kontakt os nedenfor, så fortæller vi gerne mere og besvarer dine spørgsmål.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
08:00 – 16:00
07:30 – 16:00
07:30 – 16:00
08:00 – 16:00
08:00 – 13:00
Lukket
Lukket
Nina blev uddannet Cand.Odont fra Aarhus Tandlægeskole i 2019, og har siden arbejdet som tandlæge i både kommunal og privat regi. Hun foretager alle typer for tandbehandling, og elsker især at nørde i, hvordan man laver den bedste plastfyldning.
Med en opvækst i Thy er Nina en stor naturelsker der nyder lange cykelture på landevejen også. Når du er patient hos Nina vil du hurtig mærke en ro og tryghed, og hun har altid tid, til at snakke med dig om alle de tanker du måtte have til din behandling. ‘Med en god dialog kan vi forventningsafstemme og snakke om eventuel tandlægeskræk eller andre ting du føler kan spænde ben for et besøg hos tandlægen’, siger Nina.
For Nina er det især vigtigt, at man som patient er velinformeret og ved hvad du går ind til, og at I sammen finder den bedste løsning for dig og dine tænders sundhed. Tandbesparende og godt håndværk er pejlemærkerne i alle Ninas behandlinger, så du kan godt glæde dig til dit næste besøg hos os.
Andreas er født i 1981 og bor i dag med sin hustru og tre skønne børn i Brabrand, tæt ved Aarhus.
Andreas er uddannet Cand.Odont fra Aarhus Tandlægeskole i 2010, og han fik sin Jus. Practicandi i 2011. Siden 2010 har Andreas arbejdet på private tandlægeklinikker, i Danmark og i Schweiz, samt været klinikejer af egen klinik i Nordjylland.
En af hans passioner er endodonti (rodbehandlinger) og derfor er han også siden 2020 henvisningstandlæge når det gælder rodbehandlinger. Udover hans klinikejerskab her på klinikken, er han rodbehandlingstandlæge på andre klinikker i Danmark, hvor han hjælper med de svære behandlinger.
Når Andreas ikke laver tænder så nyder han sine løbeture rundt om Brabrand Sø, madlavning og gode vine, og masser af aktiviteter med de tre børn der holder ham i gang.
Ring på +45 86 16 80 01 og bestil en tid
Leyla er født og opvokset i Iran. Hun og hendes mand samt deres sønner kom til Danmark i 2013.
Leyla har taget uddannelsen som tandklinikassistent på Tandlægeskolen i Aarhus og er udlært hos tandlægerne Nedergaard og Lassen i Aarhus. Derefter har hun arbejdet hos Tandlæge Alice Klinke i Silkeborg.
Hun har været ansat hos Tandlægeteamet siden oktober 2020, hvor du primært vil møde hende som klinikassistent til alle typer behandling hos Mette.
Ansvarsområder: Assistance ved tandbehandlinger, røntgenkvalitetssikring og sterilisation samt rengøring.
Leyla taler og skriver dansk, persisk, kurdisk. Har du brug for tolkning fra persisk eller kurdisk, er hun også rigtig dygtig til det.
Interesser: Madlavning
Carina er uddannet kok i 1995 i Ålborg og har arbejdet som kok, bl.a. i Hirtshals på Hotel Skaga og i Ebeltoft på Hotel Ebeltoft Strand samt Filmhøjskolen i Ebeltoft.
I 2010 begyndte Carina sin uddannelse som klinikassistent hos Mette Munck i Ryomgård, hvor hun har arbejdet frem til, hun fik arbejde hos Tandlægeteamet i november 2020.
Carina elsker at rejse, gå ture og være sammen med familie og venner.
Carina bor på Djursland med familien, hvor hun går ture med hundene, dyrker yoga og ser sønnen’s fodboldskampe.
Motto: Et smil varmer altid.
– Susanne er uddannet klinikassistent i København i 1993
– I 1993 flyttede Susanne til Jylland (Hadsten) og fik job i Hadsten hos tandlæge Steffen Lund 1993-1995
– Hjemmeservice Firma 1995-1997
– Ansat ved Lis Sommer 1997-1998
Susanne kom til Tandlægeteamet i April 1998 og står for alt regnskab og bogholderi. Desuden assisterer Susanne på klinikken primært hos Mette.
Susanne er gift med Brian og har 2 drenge årgang 2001. Fra oktober 2021 går Susanne ned i tid, da hun er i gang med at uddanne sig til udendørs personlig træner. Herefter vil Susanne være på klinikken 3 dage om ugen.
Motto: Du kan mere, end du tror.
Anne er forinden tandplejeruddannelsen uddannet klinikassistent fra SKT i Århus i 2019, hvor hun er udlært i Åbyhøj hos tandlægerne Silkeborgvej 297.
Anne er efterfølgende uddannet tandplejer fra Aarhus Tandlægeskole i 2022 og har været en del af Tandlægeteamet siden 2022
For Anne er det vigtigt, at du som patient får en god og behagelig oplevelse i stolen, hvor vi i et samarbejde kan finde den bedste løsning for lige netop dig.
Privat bor Anne på Frederiksbjerg i Aarhus C med sin kæreste Nicklas, som til dagligt arbejder som elektriker.
Pernille er uddannet tandplejer fra Aarhus tandlægeskole i 2018, hvorefter hun har været ansat som tandplejer, i privat praksis i Herning og efterfølgende i Hinnerup.
Ansat i Tandlægeteamet november siden 2021.
Hun deltager løbende på kurser, og holder sig opdateret på den nyeste viden indenfor sit fag.
For Pernille er det vigtigt, at du som patient føler dig set og hørt. Desuden vil hun sikre, at du får dig en god og tryg oplevelse, hvor du og dine behov er i centrum.
Når du forlader Pernilles stol, er det vigtigt for hende, at du føler dig inddraget, lyttet til og godt informeret.
Pernille er kæreste med Alexander, der læser kandidat på BSS. Sammen har de en søn fra 2021 og de bor i et tvillingehus i Aarhus N.
I fritiden bruger Pernille meget tid med familie og veninder. Derudover hjælper hun med at renoverer deres hus og er glad for at spille lidt håndbold, når tiden er til det.
Motto: Vær dig selv, alle andre er alligevel optaget.
– Tandlæge, tidligere klinikejer Tandlægeteamet. Pr. den 1.1.2024 ansat tandlæge Tandlægeteamet
Student fra Nyborg Gymnasium 1983.
– Tandlægeeksamen fra Århus Tandlægeskole 1988.
– Ansat i privat praksis Odense 1988-1989
– Ansat i privat praksis i Silkeborg og Brabrand 1989-1994.
– Siden 1994 ansat her på klinikken.
– Medejer og kompagnon med Marianne Lund siden 2001.
– Pr. den 1. 9 2019 har Mette Weinrich overtaget Marianne Lunds klinikandel i forbindelse med Marianne Lunds pensionering.
– Tidligere visitationstandlæge i Tandlægenævnet 2012-2017.
– Besigtigende tandlæge for Styrelsen for patientklager siden 2017
– Second opinion tandlæge hos Aarhus Kommune siden 2015.
– Frivillig tandlæge på Røde Kors sundhedsklinikken i Aarhus siden 2015.
– Sagkyndig i Sundhedsvæsnets Diciplinærnævn (2020-2021).
– Sagkyndig i Styrelsen for patientklager siden 2023.
– Efteruddannet i retsodontologi 2019-2023. Deltager ved behov i identifikationsopgaver.
– Fra den 1.2.2024 deltidsstuderende i Sundhedsjura på Odense Universitet.
Udover langsigtede tandbehandlinger med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, interesserer Mette Weinrich sig særligt for behandling af tandlægeskræk og kosmetisk tandbehandling, retsodontologi, implantatprotetik samt kirurgi.
Privat er Mette gift med John Ankjær. De har 3 børn, Anne Marie fra 1999, Niels fra 1997 og Jacob fra 1995. Fritidsinteresser: Løb, gymnastik, skiløb, kajak, landevejscykling, tennis og yoga. Desuden holder Mette af en god samtale med indhold.
Motto: Ingen kan være noget for alle, men alle kan være noget for nogle.
– Tandlægeeksamen fra Århus Tandlægeskole 2014
– Ansat i privat praksis i Hjallerup 2014-2018
– Ansat i privat praksis i Randers 2015-2018
– Ansat i Aarhus Kommunale Tandpleje 2018
– Chefdistriktstandlæge i Grønlands Tandplejen i Ilulissat 2019
– Ansat hos tandlægeteamet siden september 2019.
Line er en tandlæge med et roligt sind og en rigtig nordjyde. For hende er det vigtigt at give patienterne en god oplevelse i stolen og finde den bedste løsning for den enkelte patient. Line kan godt lide at følge med udviklingen og holder sig opdateret ved løbende at deltage i flere kurser.
Line er kærester med Alex, som er uddannet maskiningeniør. De har sammen boet i Grønland i 7 måneder. Nu er de kommet hjem til Danmark og har købt deres første hus, hvor deres kræfter skal bruges på at gøre det til deres fremtidige hjem. Line bruger sin fritid på at styrketræne og gå til spinning. Ellers er Line et stort familiemenneske, der bruger meget tid på at hygge med sin familie og lege med sine nevøer.
Line forsøger at lave efter mottoet ”Lad ikke bekymring styre din fremtid.”